Ydelsesbeskrivelse og pædagogik

Kerneydelse

I.

Der tilbydes:

Et socialpædagogisk behandlingsforløb bestående af:

  • et udviklingsforløb på en boenhed
  • en pædagogisk praksis med udgangspunkt i en systemisk og udviklingspsykologisk tilgang, der ser individet som på den ene side indlejret i og påvirket af større og mindre sociale systemer, og på den anden side som en aktiv agent, der medbringer kompetencer, ressourcer, motivationer, og oplevelser, hvorfra han/hun trækker personlige kræfter og styrke. Pædagogisk praksis har derfor som generelt formål:
    - udvikling af sociale kompetencer med henblik på at udvikle den unges mulighed for at relatere og indgå i sociale samspil samt aflæse systemer og kontekster
    - udvikling af personlige kompetencer med henblik på målrettethed og selvansvarlighed, herunder at kunne være økonomisk, sundhedsmæssig, og hygiejnisk ansvarlig samt at kunne opstille og forfølge egne mål og livsscenarier.


Delydelser

Som delydelser tilbyder AW:

  • Psykologisk testning med RIAS, Becks Youth Inventories, BRIEF, CBCL, eller projektive test.
  • Pædagogisk støtte med 4 forskellige ben:

1) Relationelt: Den unge tilbydes den tillidsfulde relation til omsorgspersoner, der værner om den unge ud fra den unges individuelle personlighed og unikke livsomstændigheder, har interesse i den unges perspektiv, drager omsorg for den unge og er villige til at lytte, forstå, trøste, anerkende, hjælpe og give følelsesmæssig støtte til den unge. Motiverende samtaler, at stå til rådighed som person og en ubetinget accept af hver enkelt ung og en respekt for deres livshistorie er fundamentet for det pædagogiske arbejde.

2) Ansvarligt, værdibårent og omsorgfuldt: Pædagogerne tager ansvar for at guide den unge ud fra den unges individuelle personlighed og unikke livsomstændigheder til acceptabel adfærd i alle livets aspekter. Pædagogerne indtager rollen som autoritet og omsorgsperson og giver derved den unge mulighed for at være barn/teenager uden at skulle beskytte sig selv og finde sin egen måde at leve på.  Klar struktur, husregler, tryghed, motiverende samtaler, omsorg, realistiske krav og insisteren på sociale normer i omgang med hinanden i huset fremmer udviklingen af sunde værdier, en positiv identitet, og personlighedsmæssig integritet. Pædagogerne agerer til enhver tid som positive rollemodeller, efterlever selv positive livsværdier og er villige til at gå foran som troværdige eksempler.

3) Praktisk støtte: Kontaktpædagogen står til rådighed som initiator, støtteperson, bisidder, koordinator, opfølgende instans eller samarbejdspartner for den unges engagement i systemer i og uden for Aktiv Weekend.  Det betyder, at pædagogen tager og holder kontakt til den unges uddannelsessted, arbejdsplads, eventuelle praktikpladser, familie og sagsbehandler. Har den unge ønsker om fritidsjob eller beskæftigelse, hjælper kontaktpersonen med at finde, arrangere og fastholde disse, i det omfang den unge har brug for det og ikke kan selv.  Har den unge berøring med øvrigheden i form af politiet, skat, stridigheder med fremmede, eller andre forhold den unge har svært ved at navigere i selv, tilbyder kontaktpædagogen ligeledes hjælp i form af aktiv deltagelse.

4) Fysiske udfoldelse og træning gennem sports- og friluftsaktiviteter. Aktiv Weekend har en outdoor-pædagogik, som vægter udviklingen af selvtillid, selvværd, identitet, og værdier igennem succesoplevelser og afprøvning af legemets muligheder og ressourcer. Der tilbydes fælles aktiviteter, fitnesstræning, hjælp til deltagelse i sportsklubber i byen, etc.

  • Skoleudredning og anbringelse på heldagsskolen Specialskolen, som rekrutterer sine elever fra Aktiv Weekend og arbejder tæt sammen med bostedet om overlevering og helhedsorienteret indsats.
  • Psykologsamtaler, enten enkeltstående eller samtaleforløb efter behov. Samtalerne tager udgangspunkt i den unges egne udviklingsønsker, og kan f.eks. handle om traumebearbejdning, selvværds- og identitetsarbejde, relationer, misbrug, angstproblematikker, mestring af opmærksomhedsvanskeligheder, eller følelsesmæssige lidelser eller symptomer.


Målgruppe

Målgruppen er unge mennesker i alderen 13. til det fyldte 18. år, med mulighed for forlængelse frem til det fyldte 23. år, der karakteriseres ved et uhensigtsmæssigt socialt handlemønster.

Det drejer sig om unge, der kan karakteriseres som:

  • Opmærksomhedsforstyrrede
  • Omsorgssvigtede
  • Tidligt følelsesmæssigt skadede
  • Tilknytningsforstyrrede
  • Empatiforstyrrede
  • Stærkt udadreagerende
  • Normløse og grænsesøgende
  • Destruktive/selvdestruktive
  • Voldskriminelle
  • Berigelseskriminelle
  • Unge med en adfærd, hvor det omgivende samfund skal beskyttes


Afgrænsning:

AW modtager ikke:

  • Psykisk syge med psykiatriske diagnoser af en sværhedsgrad der kræver specialuddannet personale.
  • Fysisk/psykisk handicappede


Pædagogiske teorier/behandlingsmæssige metoder

AW baserer sin pædagogik på et teorigrundlag defineret ved:

  • Socialkonstruktivisme: tanker, følelser og kommunikationsformer kan skabe og forandre virkeligheden og handlemuligheder.
  • Systemteori: Alle personer, fysiske rammer, og handlinger spiller en rolle for den enkeltes udvikling og forandring.
  • Social indlæringsteori: Den enkelte socialiseres til et samfund med normer og regler.  Socialiseringen er succesfuld, hvis den enkelte kan indgå i det omgivende samfund med en passende grad af tilpasning samtidig med at kunne være ”sig selv”. Socialisering foregår i samværet med andre.
  • Udviklingspsykologi og progressionstænkning: Teenageren skal stimuleres og udfordres alderssvarende i forhold til hvor langt han/hun er i sin socialisering og personlige udvikling.  Selvkontrol (herunder impulshæmning og behovsudsættelse) skal komme udefra før disse kan udøves indefra (internalisering). For høje krav til indrestyring vil føre til manglende/fejlagtig udvikling af socialiseringen, til nederlagsoplevelser og mindreværdsfølelser, og evt. til emotioner som angst, utryghed, vrede, og social isolering.
  • Eksistentiel pædagogik: Den enkelte har altid et livsprojekt, der har til hensigt at beskytte sig selv og sine nærmeste, opfylde egne og nærtståendes behov og skabe sig de bedst mulige leveomstændigheder. Vi er alle ligeværdige i disse livsprojekter, voksne som unge, og behøver andres accept og respekt. Ovenstående brug af ydrestyring og kontrol vil derfor altid rette sig mod specifik adfærd og handling – aldrig mod personen.  Personen derimod fortjener en ubetinget respekt og anerkendelse af sit tilværelsesprojekt.

De væsentligste kernebegreber i AW’s behandlingsmetode er:

  • Tydelige, nærværende, stabile voksne med begrundet autoritet og personlig integritet
  • Sociale relationer og sammenhænge
  • Struktureret, udviklende og omsorgsfuldt miljø
  • Involvering gennem engagement og handling
  • Personligt nærvær, respekt, og omsorg.

 

Uddybelse:

Overordnet anlægger AW altså en systemisk tilgang i arbejdet med sine unge. Det betyder, at AWs personale er opmærksom på, at de unge er en del af en større helhed, og at alle de relationer, de har, påvirker dem. Inddragelsen af hensigtsmæssige sociale systemer og afskærmningen fra usunde miljøer er derfor en del af pædagogikken.

Inspireret af kulturteoretisk og eksistentiel pædagogik arbejder AW med henholdsvis perspektiv og mening som centrale begreber. Således er AW’s medarbejdere opmærksomme på at den unges adfærd kan tolkes forskelligt, alt efter hvilket perspektiv man anlægger.  Det er derfor ofte frugtbart at se den unge i aktørperspektivet, hvilket indebærer, at den unges handlinger altid er målrettede og meningsfulde i forhold til ét eller andet mål.  Det kan eksempelvis være at afvise hjælp for at beskytte sig selv imod skuffelse og svigt eller at stjæle fra andre for at udligne oplevet uretfærdighed.

Det betyder, at der arbejdes med respekt for sociale normer og regler, og med et sigte på at udvikle de unges demokratiske kompetencer og dannelse. Pædagogen er i alle situationer den aktive positive rollemodel og den primære og ansvarlige autoritet. Samtidigt arbejdes der med at skærpe den unges opmærksomhed på sociale samspil samt normer og andre personers perspektiver i hverdagslivet. Som pædagogisk arbejdsredskab anvendes der desuden én til én-relationer i form af motiverende samtaler, hvor en ung sammen med en medarbejder intensivt kan reflektere over sine handlinger og sit liv i det hele taget.  Dette for at skabe rum, hvor den unge ikke forstyrres af multiple påvirkninger, men i højere grad selv bliver ophav til refleksioner og kommer bedre i kontakt med egne behov og tilværelsesprojekt. Det er i vores øjne centralt at udvikle de unges oplevelse af agens, det vil sige følelsen af selv at have indflydelse på sit liv, sin udvikling, og sin følelsestilstand.   Forskning har vist at manglende følelse af agens er et almindeligt resultat af omsorgssvigt, og hænger tæt sammen med lavt selvværd.

Graden af inddragelse af de unge i planlægning og rammesætning differentieres i forhold til progressionen i behandlingsforløbet. Progressionstænkningen udtrykkes gennem en gradvis optrapning af selvstyring afhængig af den unges udviklingsniveau.