Aktiv Weekend
Afdelinger
Akutafdeling
Aktiv Bo Dalgasgade
Aktiv Bo Falkevej
Aktiv Bo Lyngbygade
Aktiv Bo Richtersvej
Skole
Motorlære / Gokart
Sportshal
Dykning
Uddannelsesplan
Her ligger skolen
Psykolog
Refleksion
Efterværn
Administration
Værksted / Lager
Her bor vi
Dykning

Hver fredag er skolen i svømmehallen. Da dykning er en del af undervisningen og aktiviteten i skolen, trænes der jævnligt i at bruge regulator, tømme maske, at finde balancen og bare nyde roen under vandet.

Eleverne kan i løbet af skoleåret

deltage i dykkerkursus, hvor de kan erhverve et dykkercertifikat. Der uddannes i PADI, som er en verdens anerkendt organisation.

Grunduddannelsen er et OWD (Open Water Diver) bevis. Det giver eleven/dykkeren lov til at dykke til maksimalt 18 meter.

Undervisningen består af 3 dele:
Teori, som indeholder alt den grundlæggende faglige viden. Tryk, rumfang, opdrift, dykkersyge, dyreliv, planteliv osv. Teorien er en kombination af læsning i manual, video & cd på pc, samt en grundig undervisning af instruktøren.
Teorien afsluttes med en teoriprøve, som skal bestås inden eleven kommer videre.

Svømmehal, hvor eleven lærer at tømme sin maske, bruge udstyret og at lege og være under vandet. Alle de grundlæggende færdigheder øves her.
Eleven skal gennemføre 5 moduler, med forskellige basale øvelser.

Havet er stedet hvor den endelige test er. Er tingene lært godt nok i svømmehallen?, hvad er der at se på? osv. Alle de basale færdigheder og øvelser prøves igen.

Bagefter er havet åbent for oplevelser såsom vragdykning, fotografering, undervandsjagt. Mulighederne er uendelige og oplevelserne er ubegrænsede.
Der planlægges dykkertogt med Aktiv Weekends dykkerskib, hvor der undersøges hvor der er vrag, hvor dybt ligger de, er de frakrigen eller blot gået på grund. Er der guldskatte ombord?

Dykning fylder meget på de afdelinger hvor eleverne bor, så det åbner også muligheden for en fritidsaktivitet.

Undervisningen varetages af professionelle instruktører, som har en lang og bred dykkererfaring bag sig. Det skal være og det er sjovt, men det skal være sobert og ikke mindst sikkert.

Dykning kan også være vejen til en karriere som erhversdykker enten i det private, eller i militæret.

PADIs uddannelses system ser ud som følger

OWD (Grundkursus til maksimalt 18 meter)
Her læres de mest basale færdigheder for at klare sig i vandet.
AOWD (Videregående kursus til maksimalt 30 meter)
Eleverne lære flere færdigheder og får mulighed for, at snuse mere til den verden, der findes under havets overflade. Det kan være vragdyk, kompasbrug, jagt eller dykning om natten.
RESCUE (Redningskursus, kræver en del erfaring og ansvar)
Eleven lærer at redde sig selv og sine meddykkere i forskellige situationer. Et kursus som kræver en del erfaring og ikke mindst forståelsen for at tage ansvar.
DIVE-
MASTER
(Det første skridt i den professionelle retning, alder minimum 18 år)
Omfattende teoretisk undervisning, som foregår på dansk og engelsk.
Det faglige niveau er højt. Eleverne lærer at være med i undervisning af nye elever, lærer at planlægge og gennemføre ture for andre.
Med et erhvervet certifikat i hånden kan eleven rejse ud i verden og arbejde med dykning. Rødehavet, Thailand og Caribien ligger åben.
Job
JOB

Uopfordrede ansøgninger

Aktiv Weekend
Til top