Aktiv Weekend
Afdelinger
Akutafdeling
Aktiv Bo Dalgasgade
Aktiv Bo Falkevej
Her ligger Falkevej
Aktiv Bo Lyngbygade
Aktiv Bo Richtersvej
Skole
Psykolog
Refleksion
Efterværn
Administration
Værksted / Lager
Her bor vi
“Aktiv Bo”
– Falkevej 10

Aktiv Bo Falkevej er et socialpædagogisk opholdssted jf servicelovens § 142 stk. 5., hvor de unge kan tage ophold / anbringes over en længere årrække.
Stedet er et byhus i det nordøstlige Silkeborg, Falkevej 10, 8600 Silkeborg.

Målgruppen
Målgruppen er unge i alderen 13-18 (23 år), som karakteriseres ved et uhensigtsmæssigt socialt handlemønster og/eller udad reagerende adfærd.
De unge kommer primært fra akutafdelingen, og kan således arbejde videre med de erfaringer de har tilegnet sig der. Ligeledes vil de kunne gøre brug af og føle sig trygge, ved det kendskab de har fået til stedets holdning og normer samt dets personale.
Såfremt der ikke er relevante unge fra akut afdelingen, vil en tom plads på den nye afdeling naturligvis være tilgængelig for andre unge. Dog med det krav at de skal være indenfor målgruppen, og kunne indgå på et rimeligt niveau med de andre unge som bor der.
Falkevej modtager ikke psykisk syge med egentlig psykiatrisk diagnose eller fysisk og psykisk handicappede.

Visitation
Sagsbehandler/konsulent sender sagens relevante akter samt handleplan til vurdering. Samtidig sendes der kopi til Silkeborg Kommune.
Den unge kommer sammen med sin forældremyndighed (såfremt det er muligt) og sin sagsbehandler på besøg, hvor vi drøfter normer/holdninger.
Inden endelig indflytning skal den unge og forældremyndigheds-indehaveren bekræfte ønske om, at den unge vil/skal bo her.
Målsætning/pædagogik/rammer.
Der bliver i samarbejde med den unge udarbejdet en individuel behandlingsplan, som bliver taget op på personalemødet en gang om ugen.
Der stilles krav om, at den unge har en aktiv hverdag, enten i form af skolegang (som kan foregå i Aktiv Weekends eksterne skole) arbejde, arbejdspraktik eller lign.
Hverdagen tilrettelægges i et samarbejde med den unge og tager udgangspunkt i den unges aktuelle udviklingszone.
De unge mødes af voksne der er tydelige, konsekvente og møder de unge med respekt. Det vil sige voksne de kan stole på.
Den unge får lov at bære så meget ansvar som han/hun er parat til, med henblik på at udvikle selvstændighed og ansvarlighed.
Vi arbejder i det daglige med tilegnelse af gængse normer for at indgå i et socialt samspil på venskabsplan, skole/arbejdsplan, familieplan og samfundsplan.
De unge indgår aktivt i tilrettelæggelse af madplan, madlavning og rengøring af huset. Vi tilstræber at de unge får en hverdag der ligner andre unges så meget som muligt, og bruger i den forbindelse de tilbud en by af Silkeborgs størrelse kan tilbyde, herunder ungdomsskole, sportsklubber m.m.
Aktiv Weekends eksterne skole har et mangesidet skoletilbud, hvor man kan sammensætte praktisk og bogligt arbejde. Der er mulighed for at komme i arbejdspraktik, læreplads m.m.
Weekender tilrettelægges med den enkelte unge og familien. Hver anden weekend er der betalt hjemrejse.

Forældresamarbejde
Det er målet at den unge og familien kommer frem til et realistisk billede af hvad de kan bruge hinanden til, samt en måde at omgås hinanden på, som er respektfuld for alle parter.

Samarbejdspartner
I samarbejdet med den anbringende myndighed, ønsker vi som institution en besøgshyppighed ca. hver 3. mdr. Der bliver afholdt statusmøde hvert halve år.
Første gang dog efter 3 mdr. hvor forældre og sagsbehandler/konsulent forventes af deltage. I forbindelse med disse møder vil vi have udarbejdet en skriftlig rapport.


Afdelingsleder
Elvira Hansen
Afdelingens mobilnr.: 2922 1535 /
tlf.nr.: 8681 7367
Afdelingslederens mobilnr.: 2922 1534
E-mail: Falkevej@aktivweekend.dk

Job
JOB

Uopfordrede ansøgninger

Aktiv Weekend
Til top