Aktiv Weekend
Afdelinger
Akutafdeling
Aktiv Bo Dalgasgade
Aktiv Bo Falkevej
Aktiv Bo Lyngbygade
Aktiv Bo Richtersvej
Skole
Psykolog
Refleksion
Efterværn
Administration
Værksted / Lager
Her bor vi
Værdigrundlag
Værdigrundlaget for Aktiv Weekend
  
Troværdighed, hvilket giver Tillid
Åbenhed og Ærlighed
Rummelighed og Respekt

1. De unge er i centrum
AW skal som institution tilpasse sig de unge, ikke omvendt.
De unge er eksistensgrundlaget og omdrejningspunktet for alt arbejde, der udføres på AW.
Alle medarbejderes arbejde er centreret om at hjælpe de unge, så de kan få en optimal tilværelse - fremover og mens de opholder sig på AW.
I praksis – alle beslutninger på alle niveauer sker med hensynstagen til de unges ve og vel, individuelt og kollektivt.

2. Det skal være en god oplevelse at være ung på AW
Det skal være godt, sjovt og rart at være ung i AW’s regi. En ung, der forlader AW, skal helst gå herfra med en følelse af at have haft den bedste tid af sit liv her.
Det skal være trygt at være ung på AW. De unge skal føle, at de voksne her bryder sig om dem, og at vi er her for at hjælpe og støtte dem.
De voksne skal være med til at opbygge de unges selvværd og deres selvtillid. De unge skal opleve, at de er vigtige personer, at de er noget værd.
De unge skal føle, at der er en mening med opholdet her og deres liv.
De unge skal have positiv bekræftelse, succesoplevelser, gode, sjove, spændende og berigende oplevelser.

3. Vi respekterer de unge – i tale og i handling
Vi møder de unge med respekt, forståelse og omsorg.
Vi taler til dem på en ordentlig og ligeværdig måde.
De voksne er aldrig urimelige. Regler og beslutninger i AW skal være rimelige og have en fornuftig forklaring.
Vi respekterer det sted, de unge er i deres liv. I respekt ligger også forsøg på forståelse.
Der er plads til at fejle, og vi straffer ikke de unge for evt. fejl.
Vi dømmer ikke, når den unge fejler.
Vi giver aldrig kritik, der går på personen, kun på handlingen.
Vi udtrykker aldrig ligegyldighed overfor den unge, men giver positiv omsorg.

4. Det skal være en god oplevelse at være medarbejder på AW
Vi har en positiv og konstruktiv tilgang til AW som firma, til hinanden og til de unge.
Vi lægger vægt på at AW er en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan lide de unge, og hvor medarbejderne oplever at yde en meningsfuld indsats. Dette sker ved at der holdes fokus på den faglige dialog i arbejdet med de unge.
Medarbejderne har en høj grad af kompetence til at løse de forskellige arbejdsopgaver selvstændigt under de givne overordnede rammer.
Medarbejderne kan altid frit tale med leder (afd. leder eller andre) om eventuelle problemer.
Medarbejderne er med til at præge deres arbejdsområde gennem en høj grad af involvering og i dialog med kolleger og leder.
Som kolleger kender og støtter vi hinanden og giver hinanden feedback.
Ved uoverensstemmelser går vi altid efter bolden. Hvad enten det drejer sig om en ung eller en voksen, holder vi fokus på sagen, uden at rette bebrejdelser imod personen.
AW arrangerer fælles aktiviteter udenfor arbejdstid, såsom bowling, m.v., samt fælles personaledage, hvor der både er arbejde og socialt samvær..

5. Tryghed på arbejdspladsen
AW ønsker at give medarbejdere størst mulig tryghed.
Dels gennem pensionsordning, sygeforsikring, MU samtaler en gang årligt, samt tilbud om krisehjælp og supervision ved krisesituationer.
Dels ved:

- at medarbejderne er orienteret om, hvad der foregår i firmaet.
- at medarbejder har klarhed over sin arbejdsplan.
- at man ved, hvilke forventninger, der stilles, og at der er klare mål for arbejdet med de unge.
- at der er mulighed for assistance, når der er behov for det ved evt. konfliktsituationer med de unge.

6. Faglig udvikling
Afd.leder og øvrig ledelsesgruppe sørger for at være i dialog med medarbejdere om den faglige og personlige udvikling.
AW afholder kurser, temadage, supervision m.v..
Medarbejderne forventes også selv at øge deres viden om pædagogik og psykologi, gennem læsning og ved at følge med i relevante radio/tv-programmer.




Job
JOB

Uopfordrede ansøgninger

Aktiv Weekend
Til top